Se på Kristus: Øvelse i tro, håb og kærlighed

Se på Kristus: Øvelse i tro, håb og kærlighed

50,00 DKK


Tro, håb og kærlighed er de tre grundpiller i det kristne liv. Enhver kristen øver sig i at leve dem dagligt. Samtidig er det »store ord«, som kan være svære at forstå og bruge – ikke mindst i en tid, hvor de ofte misbruges og forfladiges. I denne bog reflekterer pave Benedikt den 16. (Joseph Ratzinger) over den sande betydning af tro, håb og kærlighed. Han gør det med stor klarhed og et vågent, kulturkritisk øje. Her er både en hjælp til forståelsen, stof til eftertanke og inspiration til livet.

Bogen forener to selvstændige, men tematisk sammenhængende publikationer: "Se på Kristus: Øvelse i tro, håb og kærlighed", som er en serie retræteforedrag fra 1986 af Joseph Ratzinger (Pave Benedikt den 16.) og Gud er kærlighed, som er hans første rundskrivelse som pave i 2005. Der er tale om tekster, der behandler centrale temaer i Ratzingers teologiske forfatterskab, men samtidig er overkommelige både mht. omfang og lærdom.

Joseph Ratzinger blev født 1927 i Marktl am Inn i Bayern. Efter kortvarig krigstjeneste som værnepligtig studerede han teologi og blev præsteviet 1951. Fra 1958 til 1977 var han professor i teologi i Freising, Bonn, Münster, Tübingen og Regensburg. Fra 1977 til 1982 fungerede han som ærkebiskop af Freising og München, blev kardinal i 1977, præfekt for Troslærekongregationen i Vatikanet i 1982 og valgt til pave som Benedikt XVI den 19. april 2005. Han abdicerede den 28. februar 2013 og døde 31. december 2022 i Vatikanet.

Katolsk forlag, 183 sider.


Lagerstatus: På lager
stk.

Kunder der har købt dette produkt har også købt