Hvem handler du hos?
Når du handler i netbutikken www.pastoral.dk eller www.kirkerum.dk er det Pastoral-Centret, der varetager salget. Pastoral-Centret er en institution under Ansgarstiftelsen, Den Katolske Kirke i Danmark. Pastoral-Centret har kontor på:
Gammel Kongevej 15
1610 København V, Danmark
Obs! Vi har ikke en fysisk butik på adressen. Du kan som udgangspunkt ikke komme og købe varer på Gammel Kongevej 15, da vi ikke har butikslokaler eller personale til at tage imod dig.
Du kan komme i kontakt med os på telefonnummer 33556050, eller på mailadressen pastoral@pastoral.dk.
Øvrige oplysninger:
CVR-nummer: 67791819
Bankoplysninger: 1551 – 7096690 MobilePay: 210 120
Vælg din foretrukne betalingsmulighed
Ved betaling kan du vælge følgende forskellige muligheder:
- Kreditkortbetaling eller MobilePay (hurtigst). Din bestilling bliver ekspederet så hurtigt som muligt (senest indenfor 2 hverdage) og derefter afsendt.
Du kan betale med følgende betalingskort: Dankort, Visa, Mastercard og JCB. Du skal ikke betale kortgebyrer hos os. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. - Faktura. Denne mulighed er forbeholdt institutioner, kirker, skoler m.v. Vi forbeholder os retten til at afvise din ordre, hvis du ikke falder indenfor denne kundegruppe.
- Kontooverførsel. Vi sender pakken så snart din betaling er registreret (dette kan desværre tage op til 14 dage).
Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af den indsigelsesordning, der findes for betalingskort. Du er dog naturligvis stadig omfattet af reklamationsretten.
Din ordre ekspederes hurtigst muligt
Når du gennemfører et køb på hjemmesiden går vi i gang med at behandle din ordre og du modtager straks en ordrebekræftelse. Tjek den gerne med det samme og kontrollér fx. at du har tastet den rigtige leveringsadresse.
Hvis du ikke har modtaget den ordrebekræftelsen indenfor 5 minutter kan det skyldes, at du har indtastet forkert e-mail adresse, eller at et spam filter har blokeret e-mailen. Tjek spam-mappen i dit e-mail-program. Kontakt os via kontaktformularen, mail eller telefon 33 55 60 50, hvis du stadig ikke kan finde din ordrebekræftelse.
Sikker og hurtig levering
Alle forsendelser sendes med pakkepost med PostNord, hvilket betyder at din forsendelse i langt de fleste tilfælde er fremme allerede dagen efter vi har afsendt. Du får tilsendt trackinglink på den e-mail og sms-nummer, du har oplyst ved bestilling, så du hele tiden kan følge pakkens vej. Kontakt os, hvis du ikke modtager besked om afsendelse, det kan nemlug skyldes at du er kommet til at tadte forkert mobilnummer eller lignende.
Du vælger selv afhentningssted (som kan være det sted, hvor du normalt handler, eller tæt på din arbejdsplads) eller om pakken skal leveres helt til din adresse. Priserne for de forskellige muligheder fremgår tydeligt, når du tjekker ud, så du kan vælge det, der passer bedst til dig.
Hvis den pakkeboks/pakkeshop du har valgt er fyldt, vil din pakke for at undgå forsinkelser blive leveret til en nærliggende pakkeboks/pakkeshop..
Vi leverer kun til Danmark.
Sikkerhed ved online handel
Pastoral-Centret bruger en sikker forbindelse til handel på Internettet. Enhver netbutik, hvor der kan betales med Dankort er under streng kontrol og du kan derfor være tryg ved at handle hos os.
De data, som du sender i forbindelse med et køb på betalingskort i Pastoral-Centrets online butik, transmitteres krypterede. Derfor er det kun PBS (Pengeinstitutternes BetalingsSystemer), der kan læse dem. Hverken Pastoral-Centret eller andre udenforstående har adgang til dine kort- eller bankdata.
Betalingen for din vare trækkes først på din konto, når varen forlader Pastoral-Centret og er på vej til dig.
Nem retur & fortrydelsesret
Fortrydelse eller ændring af ordren
Ønsker du alligevel ikke at købe den vare, som du netop har bestilt i Pastoral-Centrets online butik, eller vil du ændre i din ordre, bedes du kontakte os hurtigst muligt, da din ordre, i princippet kan være ved at blive pakket og afsendt med det samme.
Se i din ordrebekræftelse (print eller e-mail), hvor du kan finde vores telefonnummer og mailadresse. Husk venligst at oplyse ordrenummeret, når du kontakter os. Du kan også finde vores adresse, telefonnummer og mail i sektionen 'Kontakt'. Bemærk: Det er meget vigtigt at du kontakter os hurtigt, for er varen allerede sendt, kan du ikke annullere ordren. I så fald må du fortryde den senere ved at nægte at modtage varen.
Hvad hvis jeg fortryder købet senere?
Når du køber en vare på hjemmesiden har du altid 14 dages frist til at fortryde købet regnet fra den dato, hvor du modtager varen ifølge reglerne herom i forbrugeraftaleloven.
Hvis du udnytter din fortrydelsesret, har du krav på at få de penge tilbage, som du har betalt for varen inkl. fragt og evt. gebyr. Det eneste det koster dig, er din egen udgift til returnering (transport/forsendelse) af varen.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til (pastoral@pastoral.dk) eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne (formularen skal udfyldes og sendes til os på mail eller via kontaktformularen her).
Du kan fortryde købet ved at nægte at modtage varen og give os besked derom.
Sådan fortryder du nemmest dit køb
Du har tre muligheder, hvis du fortryder købet af en vare, som er afsendt fra Pastoral-Centret:
- Du kan sende varen retur: Hvis der er tale om en plomberet vare, må du ikke bryde plomberingen på varen, for så har du ikke længere ret til at fortryde købet. Det er også vigtigt at varen sendes tilbage i samme emballage, som du selv modtog den. Hvis emballagen er væk eller beskadiget kan vi forbeholde os ret til at afvise returneringen, da vi i så fald vil have svært ved at sælge varen igen. Du skal selv betale returforsendelsen og må for eksempel ikke sende varen pr. efterkrav. Returadressen er: Pastoral-Centret, Gammel Kongevej 15, 2., 1610 København V.
Hvis 14-dages fristen udløber på en lørdag, en søndag, Grundlovsdag eller en helligdag kan du vente til den følgende hverdag med at sende varen tilbage til Pastoral-Centret og stadig overholde tidsfristen.
Det anbefales, at du ved varens returnering ved hjælp af postkvittering eller lignende sikrer dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt.
Når vi har fået varen retur, undersøger vi om den er i orden, hvorefter vi overfører beløbet til din konto inden 14 dage. Husk at oplyse både bankregistrerings- og kontonummer, hvor beløbet skal indsættes. - Du kan afvise at modtage varen: Du kan vælge at lade være med at hente varen på posthuset, eller du kan afvise den, når postbuddet leverer. Det er dig, der skal betale en eventuel returporto. Benytter du denne metode, beder vi dig kontakte os, så vi ved at du har fortrudt dit køb.
- Du kan aflevere varen i Pastoral-Centret. Husk at tage den originale kvittering med - og kom inden fristen på de 14 dage er udløbet.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
I visse tilfælde er der ingen fortrydelsesret
Varer, som er fremstillet specielt efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, fx. navnepræg på en bog, kan ikke fortrydes. Når du bestiller sådan en vare giver du bevidst afkald på din fortrydelsesret. Men skulle der være fejl på varen, har du naturligvis stadig din reklamationsret.
Elektroniske filer såsom e-bøger er også undtaget fra fortrydelsesretten.
Varens stand og emballage ved returnering
Det er en betingelse for, at du kan bevare fortrydelsesretten, at du leverer varen tilbage i væsentlig samme stand og mængde, som du har modtaget den.
Da originalemballagen i nogle tilfælde udgør en væsentlig del af varens værdi, kan det betyde, at varen ikke kan anses for returneret i væsentlig sammen stand og mængde, hvis emballagen ikke følger med eller er ødelagt. Husk derfor altid at gemme originalemballagen, til du er sikker på, at du vil beholde varen.
Hvis varen under transporten bliver beskadiget, og det ikke er din skyld, bevarer du din fortrydelsesret.
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Varen, som du fortryder, skal sendes til:
Pastoral-Centret
Gammel Kongevej 15
1610 København V
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse efter forudgående aftale.
Reklamation
Som forbruger har man to års reklamationsret, hvis der er fejl eller mangler ved varen. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget.
Hvis varen mod forventning har fejl eller mangler, når du modtager den, har du dermed to års reklamationsfrist i henhold til købeloven. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Hvis du vil reklamere, kan du sende varen tilbage med kopi af den originale kvittering inden fristens udløb til:
Pastoral-Centret
Gammel Kongevej 15
1610 København V
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du kan også reklamere købet ved at aflevere varen personligt på ovenstående adresse efter forudgående aftale.
Når du returnerer varen, bedes du angive, hvori manglen/fejlen består.
Beskyttelse af persondata og persondatapolitik
Hvordan håndterer Pastoral-Centret mine personlige oplysninger?
Vi benytter ikke de registrerede oplysninger til andet end ordrebehandling. Dine oplysninger bliver ikke solgt til tredjepart og du bliver ikke kontaktet i forbindelse med andet end det konkrete køb. Vi bruger heller ikke oplysningerne til at sende dig e-mails med tilbud eller lignende, med mindre du giver os lov til det - og du kan selvfølgelig til enhver tid give os besked om det, hvis du ikke længere ønsker at modtage eventuelle e-mails med for eksempel nyheder, aktiviteter og tilbud.
Som registreret hos Pastoral-Centret har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og til at få indsigt i de oplysninger, som vi har om dig. Det får du ved at kontakte Pastoral-Centret - se under 'Kontakt'.
Sikring af dine data
Vi lever op til gældende dansk og europæisk lovgivning med hensyn til sikring af opbevarede data. De persondata (navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse), du afgiver på netbutikken er altid beskyttet med nyeste teknologi og videregives aldrig til andre andet end det, der er nødvendigt for at levere ordren til dig.
Ved ordreafgivelse giver du os tilladelse til at vi opbevarer disse data og blandt andet også giver dem videre til de distributører og fragtfirmaer, vi benytter os af. Vores ordresystemer bruges kun af autoriseret Pastoral-Center-personale og eventuelle underleverandører og kan ikke tilgås af andre udenforstående. Vores interne procedurer sikrer, at der ikke er andre, der kan se dine data. Ordredata opbevares i fem år i henhold til regnskabsloven, hvorefter oplysningerne slettes.
Du kan til enhver tid henvende dig til os og forhøre dig om hvilke data, vi har stående på dig og også bede om at få slettet disse data, hvilket vi vil gøre medmindre regnskabsloven eller anden gældende lovgivning forhindrer os i at gøre det. Ønsker du at spørge til dine data beder vi dig sende os en skriftlig anmodning. Data knyttet til kreditkort / Dankort er beskyttet under ekstra sikkerhed (se afsnittet herunder "Sikkerhed ved online handel"). Pastoral-Centret har ikke adgang til dine kort-informationer.
Vi samarbejder kun med databehandlere i Danmark eller EU, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på webshop'en er Pastoral-Centret / Ansgarstiftelsen, Den Katolske Kirke i Danmark. Se i øvrigt den fulde privatslivspolitik for Den Katolske Kirke i Danmark.
Hvis du mener, at oplysningerne, vi har om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.
Cookies og statistik
På hjemmesiden benytter vi cookies - det vil sige små tekstfiler, som sendes til din browser og lagres på din computer. Vi benytter disse cookies til at genkende dig og for eksempel huske, hvilke varer der er i indkøbsvognen når du handler i Pastoral-Centrets online butik. Cookies er almindeligt brugt overalt på internettet, og helt ufarlige. Hvis du vil slette dem kan det fx i InternetExplorer 5.X gøres under menuen 'Funktioner' -> 'Internetindstillinger' -> 'Slet cookies'.Vi bruger også et statistikprogram til at indsamle information om besøgende på hjemmesiden www.pastoral.dk og www.pastoralcentret.dk og www.kirkerum.dk. Hensigten er at optimere hjemmesiderne og brugermulighederne, ligesom logstatistikken giver os 'et billede' af de brugere og kunder, der besøger hjemmesiderne. Disse statistikker indeholder ikke personlige oplysninger. De bruges kun internt og videregives ikke til andre.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på pastoral@pastoral.dk.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. www.forbrug.dk.
Fra 17. februar 2020 gælder: En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Nyttige forbrugerlinks
Du kan læse mere om Forbrugerstyrelsen og dens råd med hensyn til e-handel på www.forbrug.dk.
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 20. december 2019
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres, hvis du vil gøre brug af fortrydelsesretten)