Rundskrivelsen Laudate Deum er opfølgning på rundskrivelsen "Laudato Si'" idet paven bekymret anerkender, at der fortsat er brug for at råbe verden op omkring den skade, vi fortsætter med at gøre på natur og klima.
Paven skriver i direkte og utvetydige vendinger om at "den verden, vi lever i, er ved at smuldre og måske nærmer sig et sammenbrud". Han beklager, at de, der taler om global opvarmning bliver latterliggjort og han redegør i detaljer for, at der ikke mere kan være tvivl om, at det er menneskabte klimaforandringer, vi er vidner til.
Vi er alle uløseligt forbundne og tit skal de fattige lide for skader, de ikke selv er skyld i. Paven sætter også fingeren på det blødende sår, som er det internationale samfunds manglende evne til at sætte ind over for et problem, der på alvorligste måde truer menneskeheden. Han spørger: ”Hvad får nogen til at klamre sig til magten, kun for at blive husket for deres manglende evne til at skride til handling, da det var nødvendigt at gøre det?”
Laudate Deum udgives op til klimatopmødet COP28 i Dubai, som begynder 30. november 2023.
Kunder der har købt dette produkt har også købt
