En sorgens dagbog, C. S. Lewis

En sorgens dagbog, C. S. Lewis

129,00 DKK


Nyoversættelse af C. S. Lewis’ “A Grief Observed”.

I en sen alder blev C.S. Lewis, forfatteren til den verdenskendte Narnia-serie, gift med Helen Joy Davidman. Deres ægteskab blev intenst og meget forkortet, da Helen få år senere døde af kræft. I ”En sorgens dagbog” kæmper forfatteren med sin vrede og smerte og i bund og grund med problemet ”hvordan kan Gud tillade det onde, som sker?”. Lewis’ reflektioner er læst og genlæst af tusinder, der har fundet trøst og opmuntring til det sorgende hjerte. Nyoversættelsen har fået fremragende anmeldelser

Oversætter: Helge Hoffmann
94 sider paperback med flap
Forlaget ProRex, 2020.


Lagerstatus: På lager
stk.

Anmeldelser

BERLINGSKE - 5 stjerner:

"Har man selv mistet, føler man sig set og hørt og holdt i hånden af C. S. Lewis. Med selv de mest banale betragtninger – og de er der, de skal være der – rammer han sorgen, forladthedsfølelsen og meningsløsheden ind. Selv vreden mod den udefrakommende kraft, der i ens mistrøst gøres til den ansvarlige for ens pinsler, i hans tilfælde Gud, er genkendelig, og netop i genkendelsen føler man sig omfavnet."

Merete Reinholdt, litteraturanmelder i Berlingske

 

 "En sorgens dagbog er fuld af tro på Guds eksistens. Alligevel fylder tvivlen meget. C.S. Lewis stiller de spørgsmål, som mennesker til alle tider har stillet: Er der en Gud? Hvorfor tager han liv, og hvorfor lader han os lide? De fire afsnit er fyldt med guldgruber og kan genlæses igen og igen i håb om at blive lidt klogere. Ligeså filosoferer forfatteren over muligheden for at gense sin elskede.

Der er udgivet mange bøger om døden og sorgen. Denne lille bog kan give håb og opklaring, fordi den er dyb og samtidig letlæst. Bogen er for alle, som uundgåeligt vil opleve tab og sorg i livet."

Helle Regitze Boesen, litteratursiden.dk

Kunder der har købt dette produkt har også købt