Pilgrimsbogen

Pilgrimsbogen

195,00 DKK


Pilgrimsbogen fra 1903 er en af den danske katolske forfatter Johannes Jørgensens mest populære bøger. Den skildrer en vandring i fodsporene på den hellige Frans af Assisi (1181-1226), hvis biografi Jørgensen netop på det tidspunkt arbejdede på.

 

Fra Rom drager han til Greccio i Rieti-dalen, hvor Frans iscenesatte historiens første julekrybbe. Derfra går rejsen over andre steder med tilknytning til Frans’ liv til Assisi, helgenens fødeby og gravsted, for til sidst at nå La Verna, bjerget hvor Frans modtog Jesu korsmærker. Pilgrimsbogen er en stærkt sanset og eksistentiel rejseskildring og samtidig Johannes Jørgensens kærlighedserklæring til Italien, det folkelige, katolske, franciskanske Italien.

 

Pilgrimsbogen optrykkes her efter den tredje, illustrerede udgave fra 1936 efter opfordring fra Assisi-Kredsen med tilladelse fra Gyldendal og er forsynet med et forord af Stig Holsting, formand for Johannes Jørgensen Selskabet.

 

Katolsk Forlag 2019. 189 sider. Indbundet og illustreret.


Lagerstatus: På lager
stk.

Kunder der har købt dette produkt har også købt